Lær maskinen op. Ikke medarbejderne.

Mandagsrapporten ligger klar, før kaffen er brygget. Ordren fra indbakken er tastet ind i ERP'et, og konkurrent-overblikket er landet. Sådan ser en uge ud med fem AI-agenter i huset, bygget til præcis jeres opgaver. Jeres folk skal kun lære at bede om noget. Det er jeres Sidekick.

Book en snak om jeres forløb

Din henvendelse gemmes sikkert og sendes direkte til Brian, læs mere i privatlivspolitikken.

Se forløbet
Sidekick-maskinen, der står fysisk hos kunden
2 dage
Ud af jeres kalender i alt
5
AI-agenter, valgt ud fra jeres processer
6–8 uger
Fra ja til maskine i drift
0
Medarbejdere der skal lære at bygge AI

I ved godt, AI kunne tage en del af arbejdet. Alligevel ligger det stadig hos jer.

  • !ChatGPT-licenserne er købt, men bruges mest til at skrive en mail lidt pænere. De tunge opgaver ligger, hvor de altid har ligget.
  • !Konsulentrapporten om jeres AI-potentiale står i reolen. Flot analyse, nul drift.
  • !Endnu et cloud-system med login til alle mand er det sidste, IT ønsker sig. Og det sidste, folk får brugt.
  • !Kategoriteksterne, SEO-arbejdet og den månedlige rapport bliver stadig aldrig lavet, for der er altid noget vigtigere.
  • !Og ingen har tid til at kigge på tallene, så I opdager først i næste kvartal, at noget skred i juli.

Efter forløbet gør maskinen arbejdet. Jeres folk skal kun bede om det.

Ingen promptkurser. Ingen ny software på alles skriveborde. En maskine i huset med et hold specialister på, som hele organisationen kan give opgaver, uanset om de er 22 eller 62.

Og skal medarbejderne selv med på AI-rejsen? Tit en rigtig god idé, og præcis det, vores workshopforløb gør. Sidekick er til de opgaver, der bare skal væk.

Fem kolleger flytter ind. Ingen af dem holder ferie.

Sidekick er ikke én chatbot, der kan lidt af det hele. Det er et hold af specialister, som fordeler opgaverne mellem sig og tjekker hinandens arbejde. Og holdet er ikke ens fra virksomhed til virksomhed: Procesjagten afgør, hvilke fem agenter der flytter ind hos jer. Dem her møder vi oftest.

CS

Chief Sidekick tager imod

Jeres kontaktpunkt, og den eneste faste mand på holdet. Alle opgaver går til den ene, og så finder den selv ud af, hvem der skal løse hvad. I skal kun skrive ét sted.

Tal og rapportering

Analytikeren

Den agent, flest spørger efter. Får læseadgang til jeres økonomital, ERP og Google Analytics og svarer direkte, når I spørger, hvordan det går. Som en controller, der aldrig er til møde.

"Hvorfor faldt omsætningen i juli mod sidste år? Del det op på produktgrupper."
Synlighed i Google

SEO-eksperten

Finder de søgninger, folk faktisk bruger, skriver og optimerer sider og fortæller jer, hvad der spærrer. Konkrete anbefalinger, ikke en rapport med grafer og ingen handling.

"Skriv unikke tekster til de 80 kategorisider, der står tomme, i vores tone."
Research

Researcheren

Markedsanalyser, konkurrentovervågning og baggrund på et firma, før I tager mødet. Altid med kilder, så I selv kan tjekke efter.

"Hvad har vores tre største konkurrenter ændret på priser og sortiment i denne måned?"
Jeres viden og dokumenter

Bibliotekaren

Gemmer og kender alt virksomhedens materiale: kontrakter, kundeservice-sager og den viden, der ellers kun bor i medarbejdernes hoveder. Svarer ud fra jeres egne filer og mapper.

"Hvad står der i vores aftale med Nordkraft om leveringstid og bod?"
Annoncering

Google Ads-eksperten

Analyserer jeres Google Ads-konto med læseadgang: spildforbrug, manglende negative søgeord og annoncer, der underpræsterer. Konkrete forslag i klart sprog, I trykker selv på knapperne.

"Hvor siver budgettet, og hvilke søgeord betaler vi for uden at få noget igen?"
Annoncering

Meta Ads-eksperten

Gennemgår jeres Facebook- og Instagram-annoncer: målgrupper, kreativ-træthed og budgetfordeling. Kommer med konkrete forslag, I selv godkender og ruller ud.

"Hvilke annoncer er kørt trætte, og hvor skal budgettet flyttes hen?"

Og der er flere på paletten

Nyhedsbrev-agenten skriver månedens brev i jeres tone. Pennen skriver tilbud og rapporter. Kritikeren kvalitetstjekker alt, før det når et menneske. Vagten holder øje med budgetter og brudt sporing. Udvikleren bygger de små integrationer, der binder systemerne sammen.

Holdet bygges altid ud fra jeres processer

Ingen af agenterne er hyldevarer. Procesjagten finder de opgaver, der æder jeres tid, og så bygger vi agenterne til præcis dem, koblet på jeres egne data. Og holdet kan altid vokse: en ekstra agent koster 10.000 kr., færdigt arbejde.

To veje til AI i drift. Vælg efter, hvor meget I selv vil lære.

Begge forløb starter med Procesjagten, og begge ender med noget, der virker i hverdagen. Forskellen er, hvem der bygger, og hvor mange dage det koster jer.

AI Hero Workshops

Jeres folk lærer at bygge selv

6 ugers forløb med 10 til 15 deltagere

  • Hvem byggerMedarbejderne, med mig ved siden af
  • Jeres tid3 fysiske dage plus hjemmearbejde, for alle deltagere
  • ResultatetMange små værktøjer, typisk ét til to pr. medarbejder
  • BagefterI er selvkørende og kan bygge videre uden mig
  • Passer nårI har folk, der gerne vil lære det, og plads i kalenderen

Læs om AI Hero Workshops

Sidekick-forløbet · den her side

Vi bygger, maskinen udfører

6 til 8 uger, hvor kun nøglepersonerne bruger tid

  • Hvem byggerAI Hero. I skal ikke bygge noget
  • Jeres tid4 timer til Procesjagten for 4 til 8 personer, plus 3 timers overdragelse for alle
  • ResultatetÉn maskine med fem specialister, som hele huset bruger
  • BagefterVi holder den kørende. I skal ikke være AI-eksperter
  • Passer nårHverdagen ikke har plads til et kursus, og folk ikke er teknikere

Nogle virksomheder tager begge. Sidekick-forløbet først, så maskinen tager det tunge fra dag ét, og Workshops bagefter, når der er ro til at lære det selv.

Tre trin. Og kun to af dem koster jer tid.

Forløbet er skruet sammen, så jeres folk møder maskinen den dag, den allerede kan noget. Ingen skal sidde og vente på, at teknikken bliver færdig.

01

Procesjagten

4 timer · hos jer · 4 til 8 nøglepersoner

Det er her, forløbet bliver jeres. Vi samler dem, der ved præcis hvor tiden går, og kortlægger hverdagen opgave for opgave. Ikke visioner om fremtiden. Hvad laver I om mandagen, hvor lang tid tager det, og hvor mange gange gør I det.

  • Hver deltager kortlægger sine egne gentagne opgaver
  • Vi vejer dem på tid brugt og på, hvor svære de er at bygge
  • Quick wins først, de tunge projekter noteres til senere
  • I vælger processerne, og ud fra dem vælger vi de fem agenter, der giver mest værdi
  • De store projekter samles i en note til ledelsen
  • Ingen skal have prøvet AI før for at være med
Procesjagten på tavlen: gentagne opgaver sorteres efter, hvor meget tid de tager, og hvor svære de er at bygge
Forskellen på det her og alt andet · Trin 02

Vi bygger. I laver jeres arbejde imens.

Andre AI-forløb sender jeres medarbejdere på kursus for at lære at bygge selv. Her bygger vi, og I mærker det først, når det er færdigt.

Maskinen skal ikke bides af en radioaktiv edderkop for at få sine kræfter. Den skal bare se, hvordan I gør. Det tager tre til fire uger, og i den periode skal ingen af jeres folk åbne et AI-værktøj.

  • Maskinen stilles op hos jer på én dag
  • De fem agenter, Procesjagten har peget på, sættes op til jeres virksomhed
  • Agenterne kobles på jeres egne data: Google Analytics, ERP, regnskab, annoncekonti og filer
  • Hver valgt proces bygges som en opgave, der kan køres fra ende til anden
  • Vi tester på jeres egne, virkelige sager, ikke på opdigtede eksempler
  • I bruger typisk en halv time om ugen på korte afklaringer
3–4 ugerhvor arbejdet ligger hos os
~30 minaf jeres tid om ugen
100%testet på jeres egne sager
03

Overdragelsesdagen

3 timer · hos jer · alle der skal bruge den

Ikke et AI-kursus. En eftermiddag, hvor folk prøver at give maskinen en opgave og ser den blive løst, mens de kigger på. De fleste har fanget det efter den anden opgave.

  • Sådan skriver du en opgave, det er samme sprog som til en kollega
  • Hver deltager sender sin første rigtige opgave afsted
  • Marketing prøver Analytikeren og SEO-eksperten på jeres egne tal
  • Sådan læser I svaret, og hvornår I skal stille et opfølgende spørgsmål
  • Hvem godkender hvad, før noget går ud af huset
  • Hvor I finder alt, den har lavet, i dashboardet
Før start
Afklaringsmøde online, 1 timeLedelse og IT. Vi aftaler mål, og hvilke systemer og konti maskinen skal have adgang til. Så ved alle, hvad der sker, inden vi rykker ind.
Uge 1
Procesjagten hos jer, 4 timerNøglepersonerne kortlægger hverdagen, og I vælger de processer, maskinen skal lære.
Uge 2 til 5
Vi byggerMaskinen sættes op, de fem agenter kobles på jeres data, og jeres processer bygges og testes på jeres egne sager. Nul workshopdage for jer.
Uge 6
★ Her møder folk denOverdragelsesdagen, 3 timerAlle, der skal bruge maskinen, sender deres første opgave. Fra den dag er den i drift.
Uge 7 til 12
IndkøringVi retter til på virkelige opgaver, og vi mødes online hver anden uge, så det, der ikke sidder helt, bliver rettet med det samme.
Efter 3 måneder
EvalueringHvad har den løftet, hvor bliver den brugt mest, og hvilke processer eller agenter skal på nu.

Sådan ser en helt almindelig uge ud bagefter.

Nogle af opgaverne her er ting, maskinen kan ud af boksen. Andre er dem, vi bygger til jer i forløbet. I praksis kan I ikke mærke forskel, for I skriver bare opgaven.

Marketing · SEO-eksperten

De 200 kategoritekster, der aldrig bliver skrevet

Før
Hundredvis af kategori-, produkt- eller bysider mangler unik tekst. Alle ved, det ville løfte placeringerne. Ingen har uger til at skrive dem.
Efter
Maskinen researcher hvert emne, skriver unikke udkast i jeres tone efter en fast skabelon og lægger dem klar til godkendelse. 10, 50 eller 200 ad gangen.
Typisk: uger af skrivearbejde, og teksterne bliver rent faktisk lavet
Ledelse · Analytikeren

Spørgsmålet, der venter til næste månedsrapport

Før
"Hvorfor faldt omsætningen i juli?" kræver, at nogen trækker tal ud af Analytics, webshoppen og regnskabet og lægger dem sammen. Så venter spørgsmålet.
Efter
Analytikeren har læseadgang til kilderne og svarer direkte: udvikling mod sidste år, hvilke produktgrupper der trækker ned, og hvad der stikker ud.
Typisk: svar på minutter i stedet for om tre uger
Marketing · SEO-eksperten

Rapporten med tal, som ingen handler på

Før
I får måske tal fra et værktøj eller et bureau, men ingen oversætter dem til, hvad I konkret skal gøre. Så sker der ikke noget.
Efter
Maskinen gennemgår sitet, placeringerne og søgedata og skriver en månedlig rapport i klart sprog, med prioriterede anbefalinger: ret det her først.
Typisk: en konsulentrapport hver måned, uden konsulenttimer
Salg · Researcheren

Konkurrenterne, nogen burde tjekke hver uge

Før
Nogen burde holde øje med konkurrenternes priser, produkter og nye sider. Men hvem har tid til at klikke rundt hver uge?
Efter
Maskinen besøger deres sites fast, noterer ændringer i priser, sortiment og indhold og samler det i et kort ugentligt overblik, med kilder.
Typisk: 1–2 timer om ugen, og I opdager ændringerne først
Salg · bygget i forløbet

Ordren på mail, der skal tastes ind i ERP

Før
Sælgeren åbner hver ordre, læser varenumre, antal og leveringsadresse og taster det manuelt ind i systemet. Hver dag, hele året.
Efter
Maskinen læser ordren, matcher varenumre og opretter salgsordren som kladde. Sælgeren godkender, især på nye kunder og usædvanlige mængder.
Typisk: fra 5–6 min. til under 3 min. pr. ordre, og færre fejl
Bogholderi · bygget i forløbet

Fakturaen fra indbakken, der skal konteres

Før
Bogholderen åbner PDF'en, læser leverandør, beløb, fakturanummer og dato, taster det ind i regnskabssystemet og gemmer bilaget.
Efter
Maskinen læser fakturaen, opretter posteringsudkastet og vedhæfter PDF'en. Bogholderen godkender konteringen.
Typisk: fra ~12,5 min. til få minutter pr. faktura

Alt kundevendt godkendes af et menneske, før det sendes. Adgang til marketing- og analysekonti er som udgangspunkt kun læseadgang; skal en agent også kunne udføre ændringer, fx lægge bud i Google Ads, er det et aktivt tilvalg, vi aftaler sammen.

Maskinen er med i prisen. Det er hele pointen.

Det her er ikke et kursus, hvor I bagefter skal ud og købe noget. I får hele pakken: hardwaren, holdet og jeres egne processer bygget ind. Én fast pris, aftalt inden start.

1

Maskinen

Sidekick stilles op hos jer og kobles på jeres systemer. Fjernadgang kun gennem en krypteret tunnel til vores godkendte udstyr, aldrig åbent mod internettet.

2

Fem AI-agenter, valgt til jer

Eksempelvis Chief Sidekick, Researcheren, Analytikeren, SEO-eksperten og Nyhedsbrev-agenten. Procesjagten afgør holdet.

3

Koblet på jeres egne data

Google Analytics, ERP, regnskabsdata og annoncekonti, som udgangspunkt kun med læseadgang.

4

Afklaringsmøde med ledelse og IT

Mål, succeskriterier og hvilke systemer og konti maskinen skal kunne læse.

5

Procesjagten hos jer

Fire timer faciliteret kortlægning med de folk, der ved hvor tiden går.

6

Jeres processer bygget ind

Hver valgt proces bygges ind i agenterne og testes på jeres virkelige sager.

7

Overdragelsesdagen

Tre timer, hvor alle, der skal bruge maskinen, sender deres første rigtige opgave.

8

Tre måneders indkøring

Opfølgning hver anden uge online, mens maskinen finder sin plads i hverdagen.

9

Note til ledelsen og databehandleraftale

De større projekter fra Procesjagten skriftligt, og GDPR-delen på plads inden start.

Én pris. Maskinen, holdet og jeres processer.

Fast pris for hele Sidekick-forløbet:

95.000 kr.
i opstart · ekskl. moms · transport inkluderet
  • Maskinen (indkøbspris ca. 10.000 kr.), der står hos jer
  • Fem opsatte AI-agenter, eksempelvis Chief Sidekick, Researcheren, Analytikeren, SEO-eksperten og Nyhedsbrev-agenten
  • Procesjagten, og jeres processer bygget ind i agenterne
  • Agenterne koblet på jeres egne data: Analytics, ERP, regnskab og annoncekonti
  • Overdragelsesdagen og tre måneders indkøring
  • Databehandleraftale, så GDPR-delen er på plads

Prisen dækker fem opsatte AI-agenter. Skal der en ekstra kollega på holdet, koster en agent 10.000 kr. Og kræver en opgave en helt ny integration, siger vi det inden vi bygger, og I får en fast pris på den. Ingen regning nummer to, som ingen har snakket om.

Og så det løbende: Sidekick-abonnementet

1.995 kr./md.
  • Løber fra overdragelsesdagen, og de tre måneders indkøring er en del af det
  • Opdateringer af systemet og agenterne, så I følger med udviklingen
  • Support på mail og telefon, svar inden for 24 timer på hverdage

Regner du året helt ud: 95.000 kr. i opstart plus 1.995 kr. om måneden, i alt 118.940 kr. i år ét. AI-forbruget afregnes direkte med Claude via jeres eget abonnement, typisk cirka 90 dollars om måneden, uden fordyrende mellemled.

Book en uforpligtende snak

Din henvendelse gemmes sikkert og sendes direkte til Brian, læs mere i privatlivspolitikken.

Hvad I sidder tilbage med.

Ikke en rapport og ikke en plan. En maskine, der laver noget af arbejdet fra den dag, I møder den.

01

Et hold, der dækker mere end I regnede med

Analytikeren og SEO-eksperten kan noget fra dag ét, som mange virksomheder ellers køber udefra. Oveni ligger jeres egne processer, bygget og testet på jeres sager.

02

Hele huset kan bruge den

Salg, marketing, bogholderi, indkøb og produktion giver den opgaver på skrift. Ingen skal have været på kursus først.

03

Viden, der ikke går ud ad døren

Processerne ligger i maskinen i stedet for i hovedet på én bestemt medarbejder. Det holder, også når nogen skifter job.

04

Et grundlag for at gå videre

Procesjagten finder altid mere, end vi bygger i første omgang. I får listen skriftligt og kan tage næste bid, når I er klar.

Brian Brandt, manden bag AI Hero, portrætteret som AI-superhelt med grøn kappe

I skal ikke være AI-eksperter. Det er derfor, I har mig.

Jeg har arbejdet med AI fra før ChatGPT, og 20 år før det med digitale projekter, online marketing og webudvikling. Jeg har undervist over 1.000 kursister, og jeg ved efterhånden godt, hvornår et hold har lyst til at lære at bygge selv, og hvornår de bare gerne vil have arbejdet gjort. Begge dele er helt legitime.

Sidekick-forløbet er lavet til den anden slags virksomhed. Dem, hvor folk er skarpe til deres fag, hverdagen er fuld, og ingen har lyst til at blive teknikere. Der giver det bedre mening at lære maskinen op end at lære alle andre op.

Vi er ikke for alle, og det er en god ting.

Genkender I det første, er vi sandsynligvis et stærkt match. Genkender I det andet, skal I sikkert have et af de andre forløb, eller noget helt tredje.

Ja, det her er for jer hvis…

  • Jeres hverdag er fuld af gentagne opgaver: ordrer, bilag, rapporter, lister og filer, der skal flyttes.
  • Marketing og synlighed bliver nedprioriteret, fordi der aldrig er tid, og I ved godt, det koster jer noget.
  • Medarbejderne er dygtige til deres fag, men ikke til teknik, og det skal de heller ikke være.
  • I kan ikke undvære 10 til 15 mand i tre hele dage, uanset hvor godt forløbet lyder.
  • I er klar til at give maskinen læseadgang til de systemer og konti, den skal arbejde i.

!Nej, det her er ikke jeres forløb hvis…

  • I vil have jeres team til selv at kunne bygge AI-værktøjer. Så skal I tage Workshops-forløbet i stedet.
  • I leder efter et inspirationsforedrag eller en AI-keynote til en personaledag.
  • I ikke vil have en maskine stående, eller ikke må give den adgang til noget som helst.
  • Alt, I laver, er unikt hver gang. Er der ingen gentagelser, er der ikke meget for en maskine at tage.
  • I skal have det billigst muligt. Forløbet koster det, det gør, fordi maskinen og opbygningen er med.

Spørgsmål I sikkert har.

Er maskinen med i prisen?

Ja. Det er hele pointen i forløbet, at vi bygger maskinen sammen med jeres processer. I skal ikke købe hardware bagefter, og der kommer ikke et tilbud nummer to. Det eneste løbende er abonnementet på 1.995 kr. om måneden og jeres eget Claude-abonnement.

Skal vores medarbejdere lære noget som helst?

De skal lære at skrive en opgave. Det er det. Hvis man kan skrive en mail til en kollega med "kan du lige køre den rapport for marts og sammenligne med sidste år", så kan man bruge maskinen. Overdragelsesdagen tager tre timer, og de fleste har fanget det efter den anden opgave.

Hvilke agenter får vi?

Det afgør Procesjagten, for holdet er ikke ens fra virksomhed til virksomhed. Nogle skal bruge en SEO-ekspert, en Nyhedsbrev-agent og en Analytiker; andre en Bibliotekar og en Google Ads-ekspert. Den, flest spørger efter, er Analytikeren: den får læseadgang til jeres økonomital og svarer direkte, når I spørger, hvordan det går. Fælles for dem alle: de kobles på jeres egne data, fx Google Analytics, ERP og annoncekonti, som udgangspunkt kun med læseadgang.

Hvad er forskellen på det her og AI Hero Workshops?

Hvem der bygger. I Workshops lærer jeres medarbejdere selv at bygge AI-værktøjer, og de går hjem med hver deres. Det tager tre fysiske dage for 10 til 15 personer. I Sidekick-forløbet bygger vi, og I får én maskine med fem specialister, som hele huset kan bruge. Det koster jer omkring to dage i alt. Workshops gør jer selvkørende. Sidekick-forløbet gør jer hurtigere med det samme.

Hvor mange skal med til Procesjagten?

Fire til otte personer er det rigtige. Gerne én fra hvert område, der reelt ved hvor tiden går: salg, marketing, bogholderi, indkøb, drift. Ledelsen må gerne sidde med, men det er medarbejderne, der kender de gentagne opgaver, og det er dem, vi skal høre.

Hvad hvis vi vælger de forkerte processer?

Det er derfor, Procesjagten er en faciliteret øvelse og ikke en mail med et spørgsmål. Vi vejer hver proces på tid brugt og på, hvor svær den er at bygge, og starter med dem, der giver mest tilbage hurtigst. Og skulle en af dem alligevel ikke bære, opdager vi det i byggeriet, og I vælger bare en anden proces fra listen i stedet.

Kan maskinen få flere agenter senere?

Ja, og det plejer at gå sådan. Når folk har set den løse de første opgaver, kommer der forslag af sig selv. En ekstra agent, fx Pennen, Vagten eller Google Ads-eksperten, koster 10.000 kr. inklusive opsætning til jeres opgaver. I kender prisen, inden I siger ja.

Hvad sker der, hvis maskinen driller en mandag morgen?

Vi overvåger den via sikker fjernadgang og retter det meste, før I når at opdage det. Skriver eller ringer I, får I svar inden for 24 timer på hverdage. Og opgaverne ligger i kø på maskinen imens, så der forsvinder ikke noget.

Hvad hvis vi vil stoppe?

Sidekick er bygget på open source, så hele opsætningen kan eksporteres og drives videre af jer selv eller en anden partner. Ingen gidseltagning, de konkrete vilkår aftaler vi i tilbuddet.

Hvad med vores data?

Maskinen står fysisk hos jer, så dokumenter og opgaver bliver i huset. Kun krypterede AI-kald forlader huset, og de bruges ikke til træning. Adgang til marketing- og analysekonti er som udgangspunkt kun læseadgang; ønsker I, at en agent også må udføre ændringer, fx i Google Ads, er det et aktivt tilvalg, I godkender, før det slås til. Alt kundevendt godkendes stadig af et menneske, før det sendes. Databehandleraftalen er på plads, inden maskinen rører ved noget.

Hvor lang tid går der, fra vi siger ja, til vi er i gang?

Typisk to til fire uger til afklaringsmødet og til at få Procesjagten i kalenderen. Derfra kører forløbet over seks til otte uger, til maskinen er i drift.

Kan vi tage begge forløb?

Ja, og det er en rigtig god kombination. Sidekick-forløbet først, så maskinen tager det tunge med det samme, og Workshops senere, når der er ro i kalenderen og folk har set, hvad AI faktisk kan. Så er motivationen også en helt anden.

Skal vi finde de første tre processer hos jer?

Vi tager en snak om, hvad der fylder mest i jeres hverdag, og så skitserer jeg et forløb, der passer til netop jer.

Book en uforpligtende snak

Din henvendelse gemmes sikkert og sendes direkte til Brian, læs mere i privatlivspolitikken.

AI, der kommer i drift. Én mail om måneden.

Brian skriver om, hvad der reelt virker med AI i danske virksomheder, set fra gulvet hos dem, der bruger det hver dag. Ingen hype, ingen nyhedsstrøm.

  • Konkrete eksempler: hvad der virkede, hvad det kostede, og hvad der gik galt
  • Værktøjer jeg selv bruger, testet i praksis, før de nævnes
  • Ét brev om måneden. Ikke mere. Afmeld når du vil.

Du får en mail, hvor du bekræfter din tilmelding. Vi deler aldrig din adresse, privatlivspolitik.