Mærkning af AI-indhold

Mærkning af AI-indhold betyder, at brugere skal kunne se, når indhold eller en samtalepartner er genereret af en kunstig intelligens. Ifølge AI-forordningens artikel 50 gælder det fra 2. august 2026: chatbots skal oplyse, at brugeren taler med en AI; deepfakes der ligner virkelige personer, skal tydeligt mærkes; og AI-genereret tekst om emner af offentlig interesse, som offentliggøres uden menneskelig redaktion, skal angives som maskinelt skabt.

Sådan virker mærkning af AI-indhold i praksis

Tænk på mærkningen som en tydelig etiket på den kanal, indholdet kommer fra. For en chatbot er det et klart statement i starten af samtalen: "Du taler med en AI". For et billede, der manipulerer en virkelig persons ansigt, er det en synlig tekst eller ikon på billedet. For lange tekster om politik, sundhed eller offentlig forvaltning, der er sat direkte på nettet uden redaktionel gennemgang, er det en oplysning ved publiceringen. Teksten skal også kunne aflæses maskinelt, hvis udbyderen er omfattet af kravet om maskinlæsbar mærkning.

Analogi: Det svarer til at sætte en ingrediensliste på en fødevare, ikke fordi indholdet bliver farligt, men fordi folk har ret til at vide, hvor det kommer fra.

Hvorfor mærkning af AI-indhold er relevant for din virksomhed

Du støder på mærkning, når du bruger AI til kundedialog, markedsføring eller til at producere tekster. For marketingfolk handler spørgsmålet om, hvorvidt et billede eller en video ligner en rigtig person, og om den færdige tekst er blevet redigeret af et menneske. Almindelig markedsføringstekst, som er skrevet med hjælp fra en generativ model og derefter redigeret af en person, kræver ikke særskilt mærkning. Det betyder, at du kan bruge værktøjer som Generativ AI i produktionen, men du skal dokumentere, at der var menneskelig redaktion, hvis nogen spørger.

Som ansvarlig skal du træffe to beslutninger: vurder om indholdet ligner en virkelig person eller vedrører offentlig interesse, og dokumentér hvem der har redigeret materialet. Den indsats holder jer på den rigtige side af reglerne, og den er forholdsvis enkel at integrere i arbejdsgangene.

Eksempel: Mærkning hos en databeskyttelsesansvarlig i en kommune

En databeskyttelsesansvarlig i en mellemstor kommune opdager midt i et udbud, at en ekstern leverandør har leveret opslag til borgerinformation, hvor to korte factsheets er formuleret af en AI og lagt direkte på kommunens hjemmeside kl. 09:20 en tirsdag morgen. Der var ingen menneskelig gennemgang registreret, og emnerne handlede om byggeregler, et område af offentlig interesse. Modstand: leverandøren mente, at en hurtig stavningskontrol var nok, og presset på at få informationen ud var stort. Resultat: dokumentation og eftermærkning tog tre arbejdsdage, kommunens presseafdeling skrev en kort note ved hvert dokument, og leverandøren ændrede sin leveranceproces, så al AI-tekst fremover får en manuelt signeret redaktionel gennemgang før publicering. Læringen: uden registreret menneskelig redaktion skal kommunen oplyse, at teksten er AI-genereret, og det sker ikke automatisk, bare fordi en medarbejder har kigget den hurtigt igennem.

Mærkning er ikke det samme som anonym oplysning eller almindelig kildeangivelse

Mærkning under artikel 50 handler om oprindelsen: at en maskine har produceret indholdet eller været første skaber af en udskreven tekst eller en manipuleret video. Det er ikke den samme pligt som at angive kilder, fodnoter eller reklameidentifikation. Og nej, det er ikke nok at have en intern logbog; mærkningen skal være synlig for brugeren. For leverandører af generativ AI kommer der krav om, at output også er maskinlæsbart, så andre systemer kan identificere AI-tekst automatisk.

Hvad du skal være opmærksom på

• Tidsfrister: artikel 50 træder i kraft 2. august 2026. For systemer, der allerede er på markedet samme dag, er der en længere frist frem til 2. december 2026 til at levere maskinlæsbar mærkning.
• Chatbots: brugeren skal informeres ved samtalens begyndelse.
• Deepfakes: hvis et billede eller en video efterligner en virkelig person, skal mærkningen være synlig.
• Offentlig interesse: tekster om politik, sundhed, retlige forhold og lignende, der offentliggøres uden menneskelig redaktion, kræver oplysning.
• Markedsføring: når en person redigerer og accepterer AI-tekst som sin egen, er der normalt ikke krav om særskilt mærkning.

Reglerne ændrer sig løbende, tjek derfor altid de officielle kilder, hvis I står med en kompliseret sag. Se for eksempel Datatilsynet for supplerende vejledning.

Sådan kommer du i gang med at implementere mærkning

1. Kortlæg hvor I bruger Generativ AI: kundedialog, sociale kanaler, pressemeddelelser.
2. Beslut standardtekster: én linje for chatbots, én mærkningsform for billeder og videoer, én for publicerede tekster.
3. Indfør en simpel godkendelseslog: hvem har redigeret, hvornår og hvordan.
4. Sæt processer på plads for leverandører: krav om dokumentation hvis de leverer AI-tekst uden redaktion.
5. Test synligheden: brugere skal kunne se mærkningen uden at lede.

Det kræver lidt arbejde, men ikke nødvendigvis store investeringer. Start med de kanaler, hvor indhold kan forveksles med ægte menneskelig kommunikation, og arbejd derfra videre, så I undgår overraskelser.

Skal I beslutte, hvor meget Mærkning af AI-indhold må fylde hos jer, er det den slags valg, AI-rådgivning handler om. Vil I arbejde videre med Mærkning af AI-indhold på jeres egne opgaver, er det dét, en AI-workshop går ud på.