Deepfake-loven

Deepfake-loven er en ændring af ophavsretsloven, der giver enkeltpersoner eneret til deres fysiske kendetegn som ansigt, stemme og kropslige særpræg mod realistiske digitale efterligninger delt uden samtykke. Loven indfører en ny § 73 a og en særlig bestemmelse § 65 a for udøvende kunstneres præstationer, fastsætter undtagelser for satire og samfundskritik og sætter erstatning og godtgørelse som sanktion, ikke straf.

Hvorfor Deepfake-loven betyder noget for din virksomhed

Hvis en kollegas ansigt placeres i en AI-video til julefrokosten, eller en kundes stemme klones i en reklame, kan det udløse et krav om erstatning, også selvom ingen havde ond hensigt. For marketing, HR og kommunikation betyder det, at billeder, videoer og voiceover-materiale kræver klare aftaler om samtykke. Undladelse af at indhente samtykke kan føre til krav om godtgørelse og retlige ryddesager, som tager tid og fokus væk fra kerneopgaverne.

Loven indeholder undtagelser for satire, parodi, karikatur og væsentlig samfundskritik, og beskyttelsen gælder i op til 50 år efter døden. Sanktionen er erstatning og godtgørelse, ikke straf, hvilket betyder at sager typisk handler om kompensation og fjernelse af materiale fremfor fængsling.

Sådan virker Deepfake-loven i praksis

Tænk på loven som en eneret over din fysiske fremtræden online. Når nogen laver en realistisk efterligning og deler den offentligt uden dit samtykke, kan du kræve, at materialet fjernes, og at udgiveren betaler godtgørelse. Bestemmelserne dækker ansigt, stemme og andre fysisk genkendelige træk, og der er særregler for udøvende kunstnere under § 65 a.

Loven blev politisk aftalt i juni 2025, og et lovudkast var i høring fra 7. juli til 21. august 2025. Der var indsigelser fra EU i notifikationsproceduren, og ikrafttrædelsen blev senest meldt til 1. juli 2026. Tjek altid Retsinformation for, om loven er vedtaget og gældende, før I handler. Bemærk også, at EU's AI-omnibus indeholder et forbud mod seksualiserede deepfakes fra 2. december 2026, hvilket påvirker både indhold og risikovurdering.

Eksempel: Den databeskyttelsesansvarlige i et rådgivende firma

Det er tirsdag eftermiddag, ugen efter en stor kundepræsentation. Den databeskyttelsesansvarlige gennemgår materialer, fordi marketing har genbrugt en 90 sekunders video fra et tidligere event og brugt AI til at forbedre lydsporet. I videoen er den tidligere medarbejders stemme klonet for at rette et par sætninger. En klient, som deltog i præsentationen, sender en mailkæde på 12 beskeder og gør opmærksom på, at stemmen ligner en nuværende medarbejder.

Modstanden opstår, da hverken medarbejderen eller kunden har givet samtykke til stemmekloning. Den databeskyttelsesansvarlige bruger to arbejdsdage på at få filen fjernet fra interne kanaler, indkalde marketing til et møde og få juridisk vurdering af rettighedsspørgsmålet. En ekstern advokat tilknyttes for at vurdere risiko for erstatningskrav, og virksomheden opdaterer sin proces for brug af AI i indholdsskabelse.

Den indsats kostede tid og fokus, og læringen var klar: indhent skriftligt samtykke, dokumenter kreative beslutninger, og læg en enkel godkendelsesproces ind i projektstyringen, før AI bruges på medarbejderes billeder eller stemmer.

Deepfake-loven er ikke det samme som AI-forordningen eller AI-tilsynet i Danmark

Deepfake-loven handler om retten til egen krop og stemme og private retsvirkninger som fjernelse og erstatning. Det er ikke en produktregulering som AI-forordningen (EU AI Act), som sætter krav til sikkerhed, risikoklassificering og leverandører af AI-systemer. Det er heller ikke en teknisk tilsynsmyndighed som AI-tilsynet i Danmark, der fører kontrol og vejleder om anvendelse af visse systemer.

Truslen ved AI-phishing er en anden slags problem: det handler om svindel og misbrug af AI til at narre folk. Deepfake-loven griber ind i de situationer, hvor identitetskopiering er offentliggjort eller delt uden samtykke, men den erstatter ikke politiets eller cybersikkerhedsarbejdets rolle ved kriminelle angreb.

Hvad du skal være opmærksom på

• Indhent klart, skriftligt samtykke, når I bruger medarbejderes billeder, stemmer eller kropslige træk i marketing eller kundemateriale. Det gør senere tvivl nemmere at afværge.
• Gennemgå kontrakter med bureauer og leverandører, så ansvaret for samtykke og fjernelse er placeret.
• Lav en nem proces til at spore, fjerne og dokumentere uønsket materiale. Det tager timer at finde, dage at fjerne og kan koste meget i rådgivning, så hav proceduren på plads.
• Vær særlig opmærksom på materiale, der kan være seksualiseret; EU-regler forbyder visse former fra 2. december 2026.
• Tjek altid Retsinformation før større beslutninger om politikker eller fjernelse, så I agerer efter gældende lov. For databeskyttelsesspørgsmål kan Datatilsynet give vejledning om, hvordan samtykke og persondata håndteres.

Og ja, I kan ofte lave interne instruktionsvideoer eller sjove klip, men ikke uden tilladelse fra de personer, I efterligner. Men ikke hvis du er lidt smart, og I i stedet bruger rene stemmeskuespillere eller tydeligt mærkede parodier med dokumenteret samtykke.

Det er svært at læse sig til deepfake-loven. I kommer længere med en workshop, hvor I bygger på jeres egne opgaver.