ChatGPT

ChatGPT er OpenAIs chatbot: en web- og app‑baseret brugerflade, hvor man skriver prompts og får svar genereret af en GPT-model. Brugerfladen er det, dine medarbejdere ser; motoren bagved er GPT (Generative Pre-trained Transformer)-modellerne, som varierer i størrelse og kapacitet. Der findes gratisudgaven og flere betalte niveauer, som giver forskellig adgang til modeller og forskellige databehandlingsvilkår.

Sådan virker ChatGPT i praksis

ChatGPT opfører sig som en samtalepartner. Du skriver et spørgsmål eller en opgave, modellen svarer med tekst, forslag eller et udkast. I dagligdagen svarer det til at sende en kollega en besked og få et færdigt udkast tilbage, ikke et referat af kilder. ChatGPT gemmer ikke din intention eller mailklient i sig selv; den beregner et svar på basis af den underliggende GPT-model og den kontekst, du sender i prompten.

Brugerfladen håndterer alt det praktiske: versionsvalg, promptfelt, upload af filer i visse udgaver og historik over samtaler. Men når nøjagtighed, kildehenvisninger eller fortrolighed betyder noget, bestemmer udgaven og modellen, hvad du trygt kan sende ind.

Hvorfor ChatGPT er relevant for din virksomhed

Dine medarbejdere bruger sandsynligvis ChatGPT til hurtige tekster, kundesvar eller idégenerering. Det gør opgaver hurtigere, men skaber samtidig kontrolløse dataudgange, hvis det foregår på gratis konti. Du skal som leder vide, hvilken udgave medarbejderne benytter, og om virksomheden har aftale om modeladgang, logning og databehandling.

En virksomhedslicens (Business eller Enterprise) giver ofte bedre garantier for, at indhold ikke bruges til at træne fremtidige modeller, samt mulighed for at vælge nyere eller større GPT-modeller. Det betyder, at du både får færre overraskelser i kvalitet og en klarere dataaftale. Beslutningen handler om, hvor meget følsomt materiale der sendes, og hvor meget kontrol I vil have.

Eksempel: ChatGPT hos en dansk virksomheds IT-chef

IT-chefen i en mellemstor rådgivervirksomhed vågner en onsdag morgen, fire dage før en stor tilbudsfrist. Flere konsulenter har delt udkast fra gratis ChatGPT-konti i et delt drev. IT-chefen ser to problemer: der er ingen central styring af hvem der bruger hvilken model, og nogle udkast indeholder citater fra interne analyser, som ikke må være offentlige.

Hun beslutter at indføre en virksomhedsaftale og migration til Business-konti i løbet af ugen, så alle 25 konsulenter får konti med logning og en politik for, hvad der må deles. Overgangen tager tre arbejdsdage: oprettelse, brugergodkendelse og en kort træningsmail om, hvilke data der må kopieres ind i ChatGPT. Modstanden kom fra to konsulenter, der mente, at gratisversionen var hurtigere; de oplevede forsinkelse de første to dage, fordi de skulle skifte konto og genfinde deres arbejdsgange.

Resultatet var, at udkast herefter blev gemt i virksomhedens konti og kunne spores, men arbejdet krævede tid og opmærksomhed fra IT-chefens side i opstarten. En vigtig læring var, at teknisk indførelse kun løser en del; klare regler for indhold og konkret træning i, hvad man må indtaste i ChatGPT, var mindst lige så nødvendigt.

ChatGPT er ikke det samme som GPT eller generativ AI

Brug ikke ordene som synonymer. ChatGPT er en chat- eller chatbot-brugerflade, mens GPT (Generative Pre-trained Transformer) er selve modellen, der genererer teksten. Generativ AI dækker hele feltet af værktøjer, der kan lave tekst, billeder eller lyd ud fra data. Du kan få adgang til forskellige GPT-modeller gennem ChatGPT, men modellen kan også være indbygget i andre produkter.

Det svarer til en bil: ChatGPT er førersædet og instrumentbrættet, GPT-modellen er motoren under hjelmen. Du ser og styrer førersædet, men motorens styrke afgør, hvor langt og hvor hurtigt du kommer.

Hvad du skal være opmærksom på

Tjek hvilken version medarbejderne bruger, og lav en politik for, hvad der må indtastes i ChatGPT. Gratis konti kan bruges til modeltræning og har ikke virksomhedsgarantier, mens Business og Enterprise typisk tilbyder bedre databeskyttelse og mulighed for at vælge mere avancerede GPT-modeller.

Sæt klare grænser for persondata og fortrolige oplysninger. Hvis I skal bruge ChatGPT til kundemateriale, følsomme dokumenter eller persondata, så vælg en businessløsning eller undlad at indsætte sådanne data i chatten. Regler og fortolkninger kan ændre sig, tjek eventuelt Datatilsynet hvis I er i tvivl om persondatahåndtering.

Endelig: forvent ikke perfekte svar. ChatGPT kan formulere overbevisende tekster, men det kan også slå forkert op på fakta eller lave plausibel, men forkert information. Brug det som et værktøj til at fremskynde arbejde, ikke som en automatisk beslutningstager.

Sådan kommer I i gang praktisk

1. Kortlæg hvem der allerede bruger ChatGPT privat eller på arbejdspladsen. 2. Beslut hvilket niveau (gratis, Plus, Pro, Business eller Enterprise) der matcher jeres behov for modeladgang og databeskyttelse. 3. Indfør en simpel politik: hvad må ikke kopieres ind, og hvordan skal outputs valideres. 4. Udrul virksomhedskonti og giv kort instruktion i god prompt- og kildepraksis. 5. Evaluer efter én måned: hvilke arbejdsprocesser ændrede sig, og hvilke fejl opstod?

Skal flere end én i huset kunne noget med ChatGPT, så se, hvordan en AI-workshop er skruet sammen.